Et didaktisk design med fokus på differentiering

Ifølge Kyrstein og Vestergaard handler undervisningsdifferentiering om "…hvornår eleverne skal være sammen om et fælles indhold og hvornår de skal arbejde selvstændigt med deres individuelle muligheder og interesser. Vi befinder os i spændingsfeltet mellem det individuelle og det kollektive" (Gregersen i Schunk, red., 2016) Med udgangspunkt i dette citat, vil jeg komme ind på, hvorledes jeg kan have fokus på differentiering i min undervisning.

De studerende – mine elever

Jeg underviser GF2 elever i fagene erhvervsøkonomi, informationsteknologi samt it-værktøjer. Jeg vil her tage udgangspunkt i min erhvervsøkonomiklasse. Faget jeg underviser i, har stor indflydelse på mine didaktiske valg, herunder hvordan jeg differentierer i undervisningen.

 
Undervisningsdifferentiering ifølge Per Gregersen

Undervisningsdifferentiering kan ifølge Per Gregersen foregå på flere måder:

·        Omfangsdifferentiering: hvor eleverne, afhængig af deres færdigheder, arbejder med forskellig stofmængde, med den konsekvens at nogle elever får et bredere kendskab til et emne end andre.

·        Dybdedifferentiering: hvor eleverne, afhængig af deres færdigheder, arbejder med forskellige sværhedsgrader af stofmængden, med den konsekvens at nogle elever får et dybere kendskab stoffet end andre, grundet mere sammensatte problemstillinger.

·        Breddedifferentiering: hvor elevene, arbejder med det samme stof, men blot på forskellige måder. Tempoet stoffet gennemgås i, samt gentagelse af stoffet tilpasses den enkelte elev. (Gregersen, 2016)

Jævnfør Gregersen er Flipped Classroom velegnet til ”breddedifferentiering, hvor eleverne efter eget valg, kan se videoen, når de har tid og lys og i det tempo, der passer dem.”  Breddedifferentieringen passer godt til min undervisning i de tilfælde, hvor jeg flipper undervisningen. I andre tilfælde vil jeg ofte anvende dybdedifferentiering, hvor sværhedsgraden af de stillede opgaver bliver tilpasset de forskellige elever, eksempelvis erhvervsøkonomi opgaver eller database opgaver. I de tilfælde hvor der er store stofmængder, der skal læses, vil der kunne forekomme omfangsdifferentiering. Nogle skal måske kun se et PowerPoint igennem, hvor andre skal læse en tekst samtidig hermed.

Målet for den differentierede indsats

Nogle af mine elever har svært ved at forstå fagbegreberne i erhvervsøkonomi. Mit mål er, at eleverne skal bevæge sig på de taksonomiske niveauer, hvor de skal kunne forstå, anvende og analysere ved hjælp af fagbegreberne. (Gregersen, 2016)

Differentieringstypen

Undervisningsmaterialets modus - altså måden stoffet repræsenteres på - er vigtig for elevernes forståelse af materialet.  (Hachmann og Holmboe, 2017) Erfaringer viser, at vi husker bedst, når der anvendes forskellige modaliteter; visuelt, auditivt, taktilt og kinæstetisk.

I tilfældte her, hvor de skal lære at kunne forstå, anvende og analysere de erhvervsøkonomiske fagbegreber, vil jeg anvende alle 3 undervisningsdifferentieringsmåder, omfangs-, dybde- og breddedifferentiering. Disse tre differentieringsformer giver mig muligheden for at anvende de ovenfor skrevne modaliteter.

Undervisningsaktiviteter der udfolder differentiering

Som det er pt, er det primært den traditionelle undervisningsform med læreroplæg på klassen og efterfølgende opgaver, der skal laves. Opgaver, der ikke er færdige, laves derhjemme. De bruger PraxisOnline, som opslagsværk og skal indimellem læse der også.

Bredde differentiering

Forberedelse hjemme
Breddedifferentiering vil ske i det skolearbejde, der sker i hjemmet. Mit ønske er, at eleverne skal tilegne sig viden ved se en video om emnet og i mindre grad skulle læse om emnet på PraxisOnline. De vil her bevæge sig på de nederste to trin på Blooms taksonomiske niveauer; kendskab og forståelse.

Videoen giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden i det tempo, de selv ønsker, samt mulighed for at se det, hvor og når de selv gerne vil. Videoen kan ses flere gange efter behov.
Idet videoen indeholder flere modaliteter vil de også bedre kunne huske indholdet.

Videoen suppleres med en Quiz, eventuelt Socrative, hvor eleverne skal besvare spørgsmål til den sete video. Quizzen er bygget taxonomisk op, hvor jeg starter med de lette refererende spørgsmål og gradvist går videre til de mere reflekterende spørgsmål. På denne måde får alle eleverne en oplevelse af at kunne svare på spørgsmålene, samt de får tænkt over det, de har set. Jeg vil endvidere kunne bruge quizbesvarelserne til at differentiere den efterfølgende undervisning.

PraxisOnline vil hovedsageligt blive brugt som et supplement til videoerne, da de fleste elever oftere får set videoer, end de får læst tekster. Dette er altså årsagen til PraxisOnlines sekundære brug i undervisningen, hvor jeg også primært bruger den til de stærke elever.

Omfangs- og dybdedifferentiering

Undervisning på klassen.

Undervisningen startes med et opsamlingsloop af det, de har set derhjemme. Spørgsmål vil blive besvaret, og vi vil gå i gang med at arbejde med opgaverne. Jeg er her opmærksom på, at det ikke altid er alle elever, der har set videoen, og i det tilfælde vil jeg være nødt til at ændre min undervisning, så alle er med.

Med den antagelse at eleverne har set videoen, vil eleverne nu kunne gå i gang med at arbejde med opgaverne. Eleverne vil løbende blive stilladseret i processen med at løse opgaverne og kunne arbejde sig videre op på Blooms taksonomiske niveauer, hvor de skal kunne anvende og analysere ved hjælp af det lærte.

Aflevering

Der differentieres i måden hvorpå eleverne kan aflevere deres besvarelser. Hvis det eksempelvis er begrebsforklaringer, vil de selv kunne vælge mellem at aflevere på skrift eller video.

Aslutningsvist kan der eventuelt lave et spørgeskema eller en test til evaluering af, hvor meget eleverne har tilegnet sig af stoffet.

Litteraturhenvisning:

Gregersen, Per, Quizzer, undervisningsdifferentiering og Flipped Classroom, s. 135-152. In: Schunk (red) Flip din undervisning (GB)

Hachmann, Roland og Peter Holmboe (2014), Flipped Learning – mere end bare video, Praxis – Nyt Teknisk Forlag 2014

Digital Dannelse

Digital Dannelse

Digital dannelse og digitale kompetencer

For at kunne støtte eleverne i deres digitale dannelse, er vi nødt til at have konkretiseret, hvad digital dannelse rent faktisk er.

Ifølge Illum Hansen er digital dannelse og digitale kompetencer ”To begreber som er nært beslægtet, men som alligevel skal opfattes forskelligt” og ”De to begreber kan belyse og berige hinanden, men er ikke det samme”. (Illum Hansen, 2016)

Denne opfattelse deles af Ove Christensen, der mener, at ”Hvis dannelse pludselig bliver brugt som et medie til at erhverve sig kompetence på, så er det ikke digitale dannelse”. Derfor er det vigtigt, at vi gør os klare på, hvad digital dannelse rent faktisk er. (Ove Christensen, Podcast Jagten på dannelse i digitaldannelse)

Digitale kompetencer

”Kompetence-begrebet knytter sig til det sæt af færdigheder, viden, og egenskaber der hos en person eller i et samfund er nødvendige for at personer kan leve et godt liv og samfundet kan fungere godt og udvikle sig optimalt”. (Siggard Jensen) Denne udtalelse om dannelse, af Professor Hans Siggaard Jensen, kan gælde for alle områder af samfundet, men også i forhold til digitale kompetencer.

Professoren udtaler endvidere at ”Digitale kompetencer bliver her således de færdigheder og den viden omkring digital teknologi som er nødvendige for dette.” Hvilket vil sig, at for vores elevers vedkommende, skal der være fokus på de digitale kompetencer, de skal kunne anvende når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Digital dannelse

I følge Klafki bør ”Dannelses opgaven bestå i et ønske om at skabe mennesker, der kan forbedre samfundet, ikke blot passe ind i den eksisterende. Idealet er derfor, at den enkelte bliver ”reflekterende, medbestemmende og handlende.” (Klafki, 2005, 67) Hvis vi sætter dette i forhold til elevernes digitale dannelse, fordrer dette, at elevene bliver ”reflekterende, medbestemmende og handlende” i forhold til de medier de vælger at bruge i den digitale undervisning.

Ved gennemsyn af vores gruppearbejde; Nedslag 3, hvor vi har fokus på digital dannelse, set i forhold til at interagere på internettet, kan vi konstatere, at vi også her har fokus på netop refleksion som et vigtigt punkt for dannelse af vores elever. Refleksion over det der skrives og den måde man bør agere på, når man interagerer på nettet. Vi ønsker endvidere at de skal forholde sig kildekritiske til det de læser og lægger op til, at der skal være retningslinjer, der kan hjælpe eleverne til at forstå, hvad man bør- og ikke bør gøre. 

Ifølge Klafki er ”Dannelse en relation mellem den enkelte og kollektivet. Kun sammen kan vi blive digitalt dannede.” Med dette som udgangs punkt, er det derfor vigtigt, at jeg som lærer både har fokus på den enkelte elevs dannelse, men også har fokus på eleverne og jeg som lærer arbejder om den digitale dannelse. 

Elevene som didaktiske designere - Input fra studerende

Kære studerende,

Jeg har brug for jeres hjælp. 😏

Som I jo ved, er jeg også studerende lige nu. Det, vi har fokus på lige nu, er de digitale teknologier. Det er helt vild fedt, utroligt spændende og meget lærerigt.

Som I jo har fået fortalt på nuværende tidspunkt, så vil jeg gerne have et hold i IT, der er 100% digitale. Det vil sige, at mine elever/studerende udelukkende skal bruge forskellige teknologiske medier i undervisningen.

Jeg vil derfor utroligt gerne høre jeres tanker om de digitale medier I bruger i jeres hverdag:

• Hvilke digitale medier er det, I bruger?
• Hvad er jeres holdning til de digitale medier, I bruger, og hvordan de kan bruges i undervisningen?
• Jeg vil gerne høre, hvad I tænker om en digital undervisning, og hvilke ideer I har til hvordan det kan foregå.
• Tænker I, at det er en god ide, eller er det en skør tanke? Altså, hvad mener I der er godt og hvad der er skidt ved en digital undervisning?

Jeg vil gerne have jeres holdninger, tanker og ønsker inddraget, så jeg er får tilrettelagt den bedst mulige undervisning.  Her ville man sige, at I er didaktiske designere og at min planlægning af undervisningen må tage udgangspunkt i jeres ideer og tanker.

Skyd løs; der er ingen begrænsninger på hvad I må skrive eller ønske. I må også gerne sætte links ind, hvis I har fundet noget godt på nettet. Jeg vil blot gerne have jeres helt ærlige mening og blive inspireret til at lave noget virkelig fed undervisning.

I kan se lidt af de tanker jeg har gjort mig lidt længere nede på siden.

Tusinde tak, for at I vil hjælpe med projektet her – I er bare for seje. 😌

Mange hilsner
Anne Grethe

Nogle af nogle af de tanker, jeg har gjort mig:

•  I skal følge undervisningen på nettet 
• PraxisOnline, Videoer fra Youtube/egen produktion, Blogger, Webside m.m.
•       En afleveringsopgave
• kan f.eks. laves som en videoaflevering som alternativ til en skriftlig opgave.
• Blogs
• I får hver jeres blog. I stedet for at uploade opgaver til it´s learning, kan I blogge om emnet; altså dele det I skriver på jeres egen blog.
• I vil kunne supplere bloggene med videoer, billeder og links til andre sider, videoer m.m.
• Mulighed for at lægge andre medier på
• Egen webside
• Kan bruges på samme måde som bloggen 
• Twitter
• I kan tweete om forskellige emner
• #digitaldannelse
• Video
• Det kan f.eks. være videoer filmet med jeres mobil, optaget med Screencast-O-Matic eller PowerPoint der optages.
• En aflevering kan ligeså godt være en video som et skriftligt materiale
• Feedback på video
• Bruge Googles produkter
• Google drev – alle de produkter de har
• Muligheden for at dele/skrive sammen
• Google +
• Google Analyse m.m.
• Brug af div. gratisprogrammer fra nettet
• Google
• MindMeister
• Socrative
• Fotoredigering
• Sociale platforme
• Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest m.fl. 
• E-bøger
• PraxisOnline
• It´s learning

Fra: https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/faa-nye-laesere-med-sociale-medier/

Litteratur-/billed henvisning:
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/faa-nye-laesere-med-sociale-medier/

Den gode undervisningsvideo, modus og modalitet

Kognitionsforskning 

I kognitionsforskningen ”er der konklusioner, der peger på, at informationer huskes bedre, når de repræsenteres på flere måder, fx billeder og lyd, der understøtter hinanden”, og, ”gennem forskellige former for interaktion, hvor eleverne ”gør” noget med stoffet på forskellige måder”.(Hachmann og Holmboe, s. 55) Altså, vil mine elever bedre kunne huske det de arbejder med, hvis der indgår flere modus i måden det repræsenteres på, og samtidig hermed får lov at interagere med stoffet på forskellige måder. 

Modalitet er måden man forholder sig til stoffet på.

Der skelne mellem 4 forskellige modaliteter. (Hachmann og Holmboe, s. 55)

• Visuelt
• Auditiv
• Kinæstetisk
• Taktilt

Ved at kombinere to eller flere af disse modaliteter, giver jeg mine elever mulighed for at interagere med stoffet på forskellige måder og læring vil ske i processen.

Dette leder naturligt videre til vores opgave, hvor vi skal producere en video til brug i undervisningen.

Flipped Classroom/Learning

Optakt til Flipped Classroom/Learning

Som optakt til undervisningen i Flipped Classroom/learning skal vi medbringe videoer, vi selv har lavet, eller andre videoer vi har brugt i egen undervisning.

FoU udviklingsprojekt
Videoerne jeg har valgt at bruge har jeg lavet i forbindelse med deltagelse i et FoU udviklingsprojekt, hvor vi skulle bruge Flipped learning som vores pædagogiske værktøj. I projektforløbet registrerede vi løbende vores erfaringer i en logbog. Mine elever er GF2-elever inden for det merkantile område.

Målet med Flipped Learning
Målet med Flippe Learning projektet var at give bedre muligheder for undervisningsdifferentiering, og at eleverne skulle være mere aktive i timerne. I kraft af at eleverne skulle se videoerne derhjemme, skulle dette frigive mere tid til at arbejde med opgaver på klassen og læreren skulle gerne få frigivet tid at hjælpe og vejlede eleverne i processen. Endvidere skulle der gerne være mere tid til at give feedback til de enkelte elever.

Blooms taksonomi

Ovenfor skrevne mål falder fint i tråd med Bloom taksonomi (Hachmann og Holmboe, s. 35) Ifølge Blooms taksonomi ændres fokus i den almindelige undervisning sig fra, at eleverne skal kunne ”huske og forstå” til, at de i Flipped learning undervisning skal kunne ”anvende og analysere”. 

Tiden der frigives som følge af at eleverne skal se videoerne hjemmefra, kan nu anvendes af læreren til at differentiere undervisningen og stilladsere (Vygotsky) eleverne i, at nå et højere taksonomisk niveau.

Vidensprodukter og deres vigtighed i forhold til didaktisk planlægning

Vidensprodukter og deres vigtighed i forhold til didaktisk planlægning
– En udfordring i at forstå og kunne reflektere over faglige begreber.

Introduktion og baggrund for valg af udfordring i undervisningen.

Jeg underviser blandt andet i faget erhvervsøkonomi. En udfordring for eleverne er de forskellige fagbegreber, de skal lære at forstå og forklare. Udregningerne er som regel ikke det største problem, da de kan følge de instruktioner, jeg har givet dem.

Som det er pt. giver jeg eleverne en instruktion til det pågældende emne. Jeg forklarer ordene og skriver samtidig notater på tavlen, som de kan notere ned til eget brug. Jeg forklarer hvordan man skal udregne de forskellige ting og vi laver en opgave i fællesskab. Eleverne arbejder herefter selvstændigt videre med opgaverne og jeg går rundt og hjælper dem der har brug for det. Eleverne hjælper også hinanden med opgaverne.

Jeg ved dette er ”Old School”, og vil gerne forny undervisningen, hvor eleverne og de digitale teknologier inddrages aktivt og på en ny måde. Min tanke er, at eleverne skal have en blog, hvorpå de blogger om faget erhvervsøkonomi. Bloggen skal indeholde små videoer som de selv har lavet, hvor i de forklarer de forskellige begreber og bruger dem sammen med udregningerne.

Mit ønske med bloggen er endvidere, at både eleverne og jeg skal kommentere de forskellige blog indlæg. Samtidig hermed skal de oprette etiketter på de forskellige fagord, så de hurtigt kan søge hinandens videoer og forklaringer frem.

Da pensum for faget er meget presset at nå, er der ikke plads til spild tid. Det vi tidligere havde 2 år til at nå, er nu skåret ned til 20 uger. Dette har medført, at der, når skoleforløbet starter, så har jeg en plan klar for hele forløbet. Denne tilpasses selvfølgelig under forløbet, men der er ikke plads til mange afvigelser.

Ud fra de tanker og overvejelser jeg har gjort mig ind til nu, kan jeg se, at tidsperspektivet og rammerne er pressede, men jeg tillader mig at opstille den hypotese, at det må være måde at gøre det på hvis tiden og rammerne er til det.

MindMeister

MindMeister  er her brugt til at skabe overblik over fokuspunkter i forhold til at skulle løse min udfordring. Udfordrinen i at eleverne skal kunne forstå og reflektere over faglige begreber i faget erhversøkonomi.

Det intensiverede undervisningsrum

Det intensiverede undervisningsrum, 2. bølge

Åbne-  og lukkede undervisningsrum
Før de digitale medier blev en fast del af hverdagen i undervisningsrummet var det et lukket kommunikationsrum, hvor "fællesskabet mellem lærer og elever, var beskyttet mod forstyrrelse af skolestuens fire vægge”. (Luhmann, Borgnakke) Der var ikke en masse udefrakommende forstyrrelser, der kunne forstyrre undervisningen.

Med de digitale teknologiers indtog i undervisningsrummet er undervisningsrummet nu åbent for kommunikation og information, både ind og ud af rummet. Der er ikke længere nogen beskyttende vægge, der kan være med til at sikre fællesskabet, idet de digitale teknologier muliggør kommunikation og interaktion uden at det umiddelbart kan ses i rummet. 

De tre bølger

Ifølge Tække og Paulsen sker medieudviklingens overgang i 3 bølger, kaldet ”Det gennemhullede undervisningsrum”, ”det intensiverede undervisningsrum” og ”det kontaktsøgende undervisningsrum”  (Tække og Paulsen, 2015)
Jeg vil her afgrænse mig til at have fokus på ”Det gennemhullede undervisningsrum” samt ”Det intensiverede undervisningsrum”, med fokus på hvordan jeg understøtter min undervisning i forhold til disse bølger.

Den digitale kultur

Den digitale kultur

Den digitale udvikling har bibragt ny kultur ”den digitale kultur”. Grundet muligheden for at digitalisere alle tegn, ”skabes der nye grænser for mediernes samvirken”. (K. Drotner, 2011) Medierne bidrager alle, på en ny måde, til at nå bestemte resultater. 

Den digitale universalitet
Den digitale universalitet gør det muligt at integrere forskellige medier, som man ikke tidligere integrerede med hinanden. Mine elever kan f.eks. blive stillet opgaven at skulle lave en hjemmeside, hvorpå der er tekst, billeder, videoer og henvisninger til andre hjemmesider og div. trykte medier. Her ophæves skellet mellem de klassiske massemedier, telekommunikation og Ikt.

Virtuelle kommunikationsrum

Den digitale kultur er i dag mere kompleks end den tidligere har været, hvilket har medført en øget fokus på brugernes relationer og interaktion med hinanden. Den medierede kommunikationsform har skabt virtuelle kommunikationsrum” (K. Drotner, 2011) hvilket har medført, at folk ikke behøver at være fysisk tilstede for at interagere med hinanden.

Kommunikationskulturernes mediekendetegn af K. Drotner (Redesign AGP)

Væksten i mobile enheder
Dette leder naturligt videre til mine elevers, til tider, manglende nærvær og engagement i undervisningen.
Udviklingstendensen ”Væksten i mobile enheder” (K. Drotner, 2011) har givet eleverne mulighed for at kommunikere over alt og hele tiden, samtidig med, at de meget let kan få adgang til div. andre informationer, videoer m.m. De er måske nok fysisk tilstede i klasselokalet, men fokus kan meget vel være i det virtuelle rum. Netop denne manglende nærvær og fokus på det der sker i klasselokalet medfører visse udfordringer for den daglige undervisning.

Kommunikationskulturernes mediekendetegn

Kommunikationskulturen har ifølge Drotner forskellige mediekendetegn.  Fokus ligger her på kommunikationens form, dens rum og tid, samt den sociale organisering. (K. Drotner, 2011)

Litteraturhenvisning:
Drotner, K. (2011). Mediehistorier. Samfundslitteratur. Side 39-57