Et didaktisk design med fokus på differentiering

Ifølge Kyrstein og Vestergaard handler undervisningsdifferentiering om "…hvornår eleverne skal være sammen om et fælles indhold og hvornår de skal arbejde selvstændigt med deres individuelle muligheder og interesser. Vi befinder os i spændingsfeltet mellem det individuelle og det kollektive" (Gregersen i Schunk, red., 2016) Med udgangspunkt i dette citat, vil jeg komme ind på, hvorledes jeg kan have fokus på differentiering i min undervisning.

De studerende – mine elever

Jeg underviser GF2 elever i fagene erhvervsøkonomi, informationsteknologi samt it-værktøjer. Jeg vil her tage udgangspunkt i min erhvervsøkonomiklasse. Faget jeg underviser i, har stor indflydelse på mine didaktiske valg, herunder hvordan jeg differentierer i undervisningen.

 
Undervisningsdifferentiering ifølge Per Gregersen

Undervisningsdifferentiering kan ifølge Per Gregersen foregå på flere måder:

·        Omfangsdifferentiering: hvor eleverne, afhængig af deres færdigheder, arbejder med forskellig stofmængde, med den konsekvens at nogle elever får et bredere kendskab til et emne end andre.

·        Dybdedifferentiering: hvor eleverne, afhængig af deres færdigheder, arbejder med forskellige sværhedsgrader af stofmængden, med den konsekvens at nogle elever får et dybere kendskab stoffet end andre, grundet mere sammensatte problemstillinger.

·        Breddedifferentiering: hvor elevene, arbejder med det samme stof, men blot på forskellige måder. Tempoet stoffet gennemgås i, samt gentagelse af stoffet tilpasses den enkelte elev. (Gregersen, 2016)

Jævnfør Gregersen er Flipped Classroom velegnet til ”breddedifferentiering, hvor eleverne efter eget valg, kan se videoen, når de har tid og lys og i det tempo, der passer dem.”  Breddedifferentieringen passer godt til min undervisning i de tilfælde, hvor jeg flipper undervisningen. I andre tilfælde vil jeg ofte anvende dybdedifferentiering, hvor sværhedsgraden af de stillede opgaver bliver tilpasset de forskellige elever, eksempelvis erhvervsøkonomi opgaver eller database opgaver. I de tilfælde hvor der er store stofmængder, der skal læses, vil der kunne forekomme omfangsdifferentiering. Nogle skal måske kun se et PowerPoint igennem, hvor andre skal læse en tekst samtidig hermed.

Målet for den differentierede indsats

Nogle af mine elever har svært ved at forstå fagbegreberne i erhvervsøkonomi. Mit mål er, at eleverne skal bevæge sig på de taksonomiske niveauer, hvor de skal kunne forstå, anvende og analysere ved hjælp af fagbegreberne. (Gregersen, 2016)

Differentieringstypen

Undervisningsmaterialets modus - altså måden stoffet repræsenteres på - er vigtig for elevernes forståelse af materialet.  (Hachmann og Holmboe, 2017) Erfaringer viser, at vi husker bedst, når der anvendes forskellige modaliteter; visuelt, auditivt, taktilt og kinæstetisk.

I tilfældte her, hvor de skal lære at kunne forstå, anvende og analysere de erhvervsøkonomiske fagbegreber, vil jeg anvende alle 3 undervisningsdifferentieringsmåder, omfangs-, dybde- og breddedifferentiering. Disse tre differentieringsformer giver mig muligheden for at anvende de ovenfor skrevne modaliteter.

Undervisningsaktiviteter der udfolder differentiering

Som det er pt, er det primært den traditionelle undervisningsform med læreroplæg på klassen og efterfølgende opgaver, der skal laves. Opgaver, der ikke er færdige, laves derhjemme. De bruger PraxisOnline, som opslagsværk og skal indimellem læse der også.

Bredde differentiering

Forberedelse hjemme
Breddedifferentiering vil ske i det skolearbejde, der sker i hjemmet. Mit ønske er, at eleverne skal tilegne sig viden ved se en video om emnet og i mindre grad skulle læse om emnet på PraxisOnline. De vil her bevæge sig på de nederste to trin på Blooms taksonomiske niveauer; kendskab og forståelse.

Videoen giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden i det tempo, de selv ønsker, samt mulighed for at se det, hvor og når de selv gerne vil. Videoen kan ses flere gange efter behov.
Idet videoen indeholder flere modaliteter vil de også bedre kunne huske indholdet.

Videoen suppleres med en Quiz, eventuelt Socrative, hvor eleverne skal besvare spørgsmål til den sete video. Quizzen er bygget taxonomisk op, hvor jeg starter med de lette refererende spørgsmål og gradvist går videre til de mere reflekterende spørgsmål. På denne måde får alle eleverne en oplevelse af at kunne svare på spørgsmålene, samt de får tænkt over det, de har set. Jeg vil endvidere kunne bruge quizbesvarelserne til at differentiere den efterfølgende undervisning.

PraxisOnline vil hovedsageligt blive brugt som et supplement til videoerne, da de fleste elever oftere får set videoer, end de får læst tekster. Dette er altså årsagen til PraxisOnlines sekundære brug i undervisningen, hvor jeg også primært bruger den til de stærke elever.

Omfangs- og dybdedifferentiering

Undervisning på klassen.

Undervisningen startes med et opsamlingsloop af det, de har set derhjemme. Spørgsmål vil blive besvaret, og vi vil gå i gang med at arbejde med opgaverne. Jeg er her opmærksom på, at det ikke altid er alle elever, der har set videoen, og i det tilfælde vil jeg være nødt til at ændre min undervisning, så alle er med.

Med den antagelse at eleverne har set videoen, vil eleverne nu kunne gå i gang med at arbejde med opgaverne. Eleverne vil løbende blive stilladseret i processen med at løse opgaverne og kunne arbejde sig videre op på Blooms taksonomiske niveauer, hvor de skal kunne anvende og analysere ved hjælp af det lærte.

Aflevering

Der differentieres i måden hvorpå eleverne kan aflevere deres besvarelser. Hvis det eksempelvis er begrebsforklaringer, vil de selv kunne vælge mellem at aflevere på skrift eller video.

Aslutningsvist kan der eventuelt lave et spørgeskema eller en test til evaluering af, hvor meget eleverne har tilegnet sig af stoffet.

Litteraturhenvisning:

Gregersen, Per, Quizzer, undervisningsdifferentiering og Flipped Classroom, s. 135-152. In: Schunk (red) Flip din undervisning (GB)

Hachmann, Roland og Peter Holmboe (2014), Flipped Learning – mere end bare video, Praxis – Nyt Teknisk Forlag 2014