Den gode undervisningsvideo, modus og modalitet

Kognitionsforskning 

I kognitionsforskningen ”er der konklusioner, der peger på, at informationer huskes bedre, når de repræsenteres på flere måder, fx billeder og lyd, der understøtter hinanden”, og, ”gennem forskellige former for interaktion, hvor eleverne ”gør” noget med stoffet på forskellige måder”.(Hachmann og Holmboe, s. 55) Altså, vil mine elever bedre kunne huske det de arbejder med, hvis der indgår flere modus i måden det repræsenteres på, og samtidig hermed får lov at interagere med stoffet på forskellige måder. 

Modalitet er måden man forholder sig til stoffet på.

Der skelne mellem 4 forskellige modaliteter. (Hachmann og Holmboe, s. 55)

• Visuelt
• Auditiv
• Kinæstetisk
• Taktilt

Ved at kombinere to eller flere af disse modaliteter, giver jeg mine elever mulighed for at interagere med stoffet på forskellige måder og læring vil ske i processen.

Dette leder naturligt videre til vores opgave, hvor vi skal producere en video til brug i undervisningen.

Produktion af video

Videotypologier

Inden vi starter med at lave vores videoer finder vi ud af hvilken videotypologi det er vi skal arbejde med. Altså hvad er det videoen skal bruges til og hvilket resultat, er det vi gerne skal ende ud med.

Videotypologier deles op i 3 overordnede typer:

• Formidling – distribuerede læringsressourcer
• Produktion – Refleksionsbaserede produkter
• Dokumentation – Dokumentation af afholdte aktiviteter

Vores video hører ind under formidling, distribuerede læringsressourcer. Videoen skal være en informativ video, der skal distribueres ud til vores elever og bruges i flipped undervisning.

Kort fortalt, vil vil lave en informativ video om at lave video. En opfølgning på denne video kunne være en instruktivistisk video, der viser hvordan man laver videoerne i praksis.

Hachmann og Holmboe - Den gode video/videoskabelonen

Vi startede med at lave en brainstorm, for at finde ud af hvilke punkter vi skulle have fokus på i videoen og hvad vi ønskede videoen skulle indeholde. Vi fandt frem til følgende punkter:

1.   Formål: Video om video

2.   Videotypologi: Information/instruktion

2.1 Info: Det er nemt og ufarligt at lave en video

2.2 Instruktion, Mål, Nedslag 1, Nedslag 2 

Vi valgte at bruge Hachmanne og Holmboes videoskabelon ”den gode undervisningsvideo” til at planlægge videoens opbygning ud fra.

Der er tre aspekter, der er vigtig for at kunne fastholde fokus og indhold fra en video. 

• Genkendelse – genkendelig intro
• Ensartethed – kendt struktur og komposition
• Gentagelser – opsummering og retoriske stilladseringer

Endvidere lægges der vægt på, at en max. længden på en video er 5 min.

Vi fik struktureret vores video på følgende måde: (Skabelonen er genskabt med vores data indsat deri/AGP)

Vi har i udfyldelse af skabelonen taget højde for ”den genkendelige intro”, ”læringsmål”, ”nedslag” og ”opsummering af læringsmål”.

Selve videoens kvalitet er ikke ” den bedste”. Dog vil jeg mene, at vi, hvis vi holder os til den skabelon vi har lavet for udførelse af videoen, kan lave en rigtig god og informativ video.

Et par eksempler på, hvor vi kunne gøre det bedre: 

• Der er f.eks. tydelig forskel på Erik og min fremtræden videoen. Erik er blevet filmet 3 gange, hvor jeg først er med i det sidste klip og ikke er nær så godt inde i det jeg skal fortælle. Manuscriptet bør øves igennem inden der filmes. Samtidig er Erik også mere afslappet foran kameraet end jeg er.
• Teknikken og filmvinkel.
  Der bør prøvefilmes, så man sikrer at lys og lyd er i orden. Lyset er bedre på Erik bedre end det er da kameraet flyttes over på mig.

 Videoen kan ses her:

Videoens kvalitet er ikke den bedste, da jeg har været nødt til at reducere størrelsen for at kunne upload den.

Litteraturliste:
Hachmann, Roland & Holmboe, Peter (2017) Flipped Learning - mere end bare video. PRAXIS, Nyt Teknisk Forlag.