Digital Dannelse

Digital Dannelse

Digital dannelse og digitale kompetencer

For at kunne støtte eleverne i deres digitale dannelse, er vi nødt til at have konkretiseret, hvad digital dannelse rent faktisk er.

Ifølge Illum Hansen er digital dannelse og digitale kompetencer ”To begreber som er nært beslægtet, men som alligevel skal opfattes forskelligt” og ”De to begreber kan belyse og berige hinanden, men er ikke det samme”. (Illum Hansen, 2016)

Denne opfattelse deles af Ove Christensen, der mener, at ”Hvis dannelse pludselig bliver brugt som et medie til at erhverve sig kompetence på, så er det ikke digitale dannelse”. Derfor er det vigtigt, at vi gør os klare på, hvad digital dannelse rent faktisk er. (Ove Christensen, Podcast Jagten på dannelse i digitaldannelse)

Digitale kompetencer

”Kompetence-begrebet knytter sig til det sæt af færdigheder, viden, og egenskaber der hos en person eller i et samfund er nødvendige for at personer kan leve et godt liv og samfundet kan fungere godt og udvikle sig optimalt”. (Siggard Jensen) Denne udtalelse om dannelse, af Professor Hans Siggaard Jensen, kan gælde for alle områder af samfundet, men også i forhold til digitale kompetencer.

Professoren udtaler endvidere at ”Digitale kompetencer bliver her således de færdigheder og den viden omkring digital teknologi som er nødvendige for dette.” Hvilket vil sig, at for vores elevers vedkommende, skal der være fokus på de digitale kompetencer, de skal kunne anvende når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Digital dannelse

I følge Klafki bør ”Dannelses opgaven bestå i et ønske om at skabe mennesker, der kan forbedre samfundet, ikke blot passe ind i den eksisterende. Idealet er derfor, at den enkelte bliver ”reflekterende, medbestemmende og handlende.” (Klafki, 2005, 67) Hvis vi sætter dette i forhold til elevernes digitale dannelse, fordrer dette, at elevene bliver ”reflekterende, medbestemmende og handlende” i forhold til de medier de vælger at bruge i den digitale undervisning.

Ved gennemsyn af vores gruppearbejde; Nedslag 3, hvor vi har fokus på digital dannelse, set i forhold til at interagere på internettet, kan vi konstatere, at vi også her har fokus på netop refleksion som et vigtigt punkt for dannelse af vores elever. Refleksion over det der skrives og den måde man bør agere på, når man interagerer på nettet. Vi ønsker endvidere at de skal forholde sig kildekritiske til det de læser og lægger op til, at der skal være retningslinjer, der kan hjælpe eleverne til at forstå, hvad man bør- og ikke bør gøre. 

Ifølge Klafki er ”Dannelse en relation mellem den enkelte og kollektivet. Kun sammen kan vi blive digitalt dannede.” Med dette som udgangs punkt, er det derfor vigtigt, at jeg som lærer både har fokus på den enkelte elevs dannelse, men også har fokus på eleverne og jeg som lærer arbejder om den digitale dannelse. 

Lærerens ansvar i de digitale processer

Når man arbejder i det åbne undervisnings rum, hvor informationer og viden hentes udenfor undervisningsrummet, er det vigtigt, at læreren har kontrol over situationen og ikke eleverne. Med dette mener jeg, at hvis jeg som lærer kan håndtere den til tider komplekse læringsrum, vil jeg også kunne inddrage eleverne aktivt  og inddrage deres erfaringer i undervisningen.

Den vertikale- og horisontale lærerposition

Som lærer skal jeg understøtte elevene i deres udvikling. Facilitere og stilladsere dem i deres arbejde med at løse opgaverne, på en måde hvor de bliver aktivt deltagende i at løse de stillede opgaver.

Vi snakker her om, at der er sket en ændring fra den traditionelle vertikale lærerposition, hvor læreren har autoritet og med en tydelig ledelse viser, at læreren med sine faglige kompetencer styrer læringsrummet og stiller krav til eleverne, til en horisontal vertikal lærerposition, hvor læreren til en vis grad sidestiller sig med eleverne og lærer sammen med dem. Denne ændring gør at læreren skal balancere mellem den vertikale og horisontale lærerposition. (Sørensens m.fl., s. 241-243)

Eleverne som vidensformidlere

Elever har i dag it-kompetencer, som kan ligge på højde med og i nogle tilfælde højere end lærerens. Med lærerens ændrede tilgang til undervisningen i kraft af ændringen til den vertikale og horisontale lærerposition, har eleverne nu mulighed for at blive vidensformidlere. De it-kompetencer eleverne har, bliver en ressource, som kan anvendes aktiv i læringsrummet. Eleverne får mulighed for at hjælpe hinanden, hvilket er en styrkelse af de socialeprocesser i klassen. (Sørensen m.fl. 2010)

Lærerens ansvar for at understøtte elvernes digitale dannelse

For at understøtte elevernes digitale dannelse er det af afgørende betydning, at læreren tager ansvar for at få tilrettelagt elevernes læreproces, så den understøtter eleverne i, at blive ”reflekterende, medbestemmende og handlende” i undervisningen. (Klafki, 2005, 67)

Ifølge Tække & Paulsen er det vigtigt, at læreren er opmærksom på, at han ”ikke blot er instruktør og vidensformidler, men har mange forskellige funktioner, alt efter hvilke undervisnings- og læreprocesser der organiseres i specifikke skolekontekster” (Sørensen m.fl., 2010)

Det er derfor vigtigt, at læreren er opmærksom på lære- og undervisningsprocessen og at der kan være mange og hurtige skift mellem f.eks. at facilitere læreprocesser, at animere eleverne til at uddybe et emne og gøre det bedre, at opdrage ved at sætte regler for hvordan man er sammen, at være videnleder, give respons m.m. Hvis læreren formår dette, vil læreren netop understøtte eleverne i at blive ”reflekterende, medbestemmende og handlende” i undervisningen. (Klafki, 2005, 67)

I vores gruppe havde vi i ”Nedslag #4” fokus på "At lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fælleskab og samvær". (Tække & Paulsen, 2015).

Med fokus på, hvordan vi understøtter eleverne bedst muligt, i at anvende de nye netværksmuligheder, fandt vi frem til, at det er vigtigt, at facilitere eleverne ved at arrangere et netværk, som eleverne kan bruge. Endvidere skal eleverne stilladseres i at bruge netværket, altså guides og støttes i, hvordan de via netværket kan nå læringsmålet; at vidensdele samt informationssøge. 

Litteraturhenvisning:

Hansen, Thomas Illum (2016)  om digital dannelse og digitale kompetencer  i Bundsgaard, Jeppe & Hansen Thomas Illum It-didaktik i teori og praksis. Dafolo

Video om lærerroller, undervisningsformer og it af Egedal. Linket er kopieret fra nettet d. 12.11.17 https://www.youtube.com/watch?v=8UFKR4ETqCc%20&t=63s

Hans Siggaard Jensen. PDF hentet på nettet d. 12.11.17. https://e-learn.sdu.dk/bbcswebdav/users/paedsekr/TP14/Workshops/Workshop%204/Program%20og%20litteratur%20W4/Hans%20Siggaard%20Jensen%20Digital%20Dannelse%20Et%20overblik.pdf

Holm Sørensen m.fl., (2010) Lærerens nye positioner, videndeling og videnledelse, I: Skole 2.0, Klim, s. 216- 248 (SN)

Tække, Jesper & Michael Paulsen (2015) Digital dannelse – udfordringer, erfaringer og perspektiver fra Randers HF & VUC.. UP

Klafki, Wolfgang (2005) Dannelsesteori og didaktik – nye studie. Klim