Det intensiverede undervisningsrum, 2. bølge
Åbne- og lukkede undervisningsrum
Før de digitale medier blev en fast del af hverdagen i undervisningsrummet var det et lukket kommunikationsrum, hvor "fællesskabet mellem lærer og elever, var beskyttet mod forstyrrelse af skolestuens fire vægge”. (Luhmann, Borgnakke) Der var ikke en masse udefrakommende forstyrrelser, der kunne forstyrre undervisningen.
Med de digitale teknologiers indtog
i undervisningsrummet er undervisningsrummet nu åbent for kommunikation og
information, både ind og ud af rummet. Der er ikke længere nogen beskyttende
vægge, der kan være med til at sikre fællesskabet, idet de digitale teknologier
muliggør kommunikation og interaktion uden at det umiddelbart kan ses i rummet.
De tre bølger
Ifølge Tække og Paulsen sker
medieudviklingens overgang i 3 bølger, kaldet ”Det gennemhullede undervisningsrum”, ”det intensiverede undervisningsrum” og ”det kontaktsøgende undervisningsrum” (Tække og Paulsen, 2015)
Jeg vil her
afgrænse mig til at have fokus på ”Det gennemhullede undervisningsrum” samt ”Det
intensiverede undervisningsrum”, med fokus på hvordan jeg understøtter min
undervisning i forhold til disse bølger.
