Digital Dannelse

Digital Dannelse

Digital dannelse og digitale kompetencer

For at kunne støtte eleverne i deres digitale dannelse, er vi nødt til at have konkretiseret, hvad digital dannelse rent faktisk er.

Ifølge Illum Hansen er digital dannelse og digitale kompetencer ”To begreber som er nært beslægtet, men som alligevel skal opfattes forskelligt” og ”De to begreber kan belyse og berige hinanden, men er ikke det samme”. (Illum Hansen, 2016)

Denne opfattelse deles af Ove Christensen, der mener, at ”Hvis dannelse pludselig bliver brugt som et medie til at erhverve sig kompetence på, så er det ikke digitale dannelse”. Derfor er det vigtigt, at vi gør os klare på, hvad digital dannelse rent faktisk er. (Ove Christensen, Podcast Jagten på dannelse i digitaldannelse)

Digitale kompetencer

”Kompetence-begrebet knytter sig til det sæt af færdigheder, viden, og egenskaber der hos en person eller i et samfund er nødvendige for at personer kan leve et godt liv og samfundet kan fungere godt og udvikle sig optimalt”. (Siggard Jensen) Denne udtalelse om dannelse, af Professor Hans Siggaard Jensen, kan gælde for alle områder af samfundet, men også i forhold til digitale kompetencer.

Professoren udtaler endvidere at ”Digitale kompetencer bliver her således de færdigheder og den viden omkring digital teknologi som er nødvendige for dette.” Hvilket vil sig, at for vores elevers vedkommende, skal der være fokus på de digitale kompetencer, de skal kunne anvende når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Digital dannelse

I følge Klafki bør ”Dannelses opgaven bestå i et ønske om at skabe mennesker, der kan forbedre samfundet, ikke blot passe ind i den eksisterende. Idealet er derfor, at den enkelte bliver ”reflekterende, medbestemmende og handlende.” (Klafki, 2005, 67) Hvis vi sætter dette i forhold til elevernes digitale dannelse, fordrer dette, at elevene bliver ”reflekterende, medbestemmende og handlende” i forhold til de medier de vælger at bruge i den digitale undervisning.

Ved gennemsyn af vores gruppearbejde; Nedslag 3, hvor vi har fokus på digital dannelse, set i forhold til at interagere på internettet, kan vi konstatere, at vi også her har fokus på netop refleksion som et vigtigt punkt for dannelse af vores elever. Refleksion over det der skrives og den måde man bør agere på, når man interagerer på nettet. Vi ønsker endvidere at de skal forholde sig kildekritiske til det de læser og lægger op til, at der skal være retningslinjer, der kan hjælpe eleverne til at forstå, hvad man bør- og ikke bør gøre. 

Ifølge Klafki er ”Dannelse en relation mellem den enkelte og kollektivet. Kun sammen kan vi blive digitalt dannede.” Med dette som udgangs punkt, er det derfor vigtigt, at jeg som lærer både har fokus på den enkelte elevs dannelse, men også har fokus på eleverne og jeg som lærer arbejder om den digitale dannelse. 

Elevene som didaktiske designere - Input fra studerende

Kære studerende,

Jeg har brug for jeres hjælp. 😏

Som I jo ved, er jeg også studerende lige nu. Det, vi har fokus på lige nu, er de digitale teknologier. Det er helt vild fedt, utroligt spændende og meget lærerigt.

Som I jo har fået fortalt på nuværende tidspunkt, så vil jeg gerne have et hold i IT, der er 100% digitale. Det vil sige, at mine elever/studerende udelukkende skal bruge forskellige teknologiske medier i undervisningen.

Jeg vil derfor utroligt gerne høre jeres tanker om de digitale medier I bruger i jeres hverdag:

• Hvilke digitale medier er det, I bruger?
• Hvad er jeres holdning til de digitale medier, I bruger, og hvordan de kan bruges i undervisningen?
• Jeg vil gerne høre, hvad I tænker om en digital undervisning, og hvilke ideer I har til hvordan det kan foregå.
• Tænker I, at det er en god ide, eller er det en skør tanke? Altså, hvad mener I der er godt og hvad der er skidt ved en digital undervisning?

Jeg vil gerne have jeres holdninger, tanker og ønsker inddraget, så jeg er får tilrettelagt den bedst mulige undervisning.  Her ville man sige, at I er didaktiske designere og at min planlægning af undervisningen må tage udgangspunkt i jeres ideer og tanker.

Skyd løs; der er ingen begrænsninger på hvad I må skrive eller ønske. I må også gerne sætte links ind, hvis I har fundet noget godt på nettet. Jeg vil blot gerne have jeres helt ærlige mening og blive inspireret til at lave noget virkelig fed undervisning.

I kan se lidt af de tanker jeg har gjort mig lidt længere nede på siden.

Tusinde tak, for at I vil hjælpe med projektet her – I er bare for seje. 😌

Mange hilsner
Anne Grethe

Nogle af nogle af de tanker, jeg har gjort mig:

•  I skal følge undervisningen på nettet 
• PraxisOnline, Videoer fra Youtube/egen produktion, Blogger, Webside m.m.
•       En afleveringsopgave
• kan f.eks. laves som en videoaflevering som alternativ til en skriftlig opgave.
• Blogs
• I får hver jeres blog. I stedet for at uploade opgaver til it´s learning, kan I blogge om emnet; altså dele det I skriver på jeres egen blog.
• I vil kunne supplere bloggene med videoer, billeder og links til andre sider, videoer m.m.
• Mulighed for at lægge andre medier på
• Egen webside
• Kan bruges på samme måde som bloggen 
• Twitter
• I kan tweete om forskellige emner
• #digitaldannelse
• Video
• Det kan f.eks. være videoer filmet med jeres mobil, optaget med Screencast-O-Matic eller PowerPoint der optages.
• En aflevering kan ligeså godt være en video som et skriftligt materiale
• Feedback på video
• Bruge Googles produkter
• Google drev – alle de produkter de har
• Muligheden for at dele/skrive sammen
• Google +
• Google Analyse m.m.
• Brug af div. gratisprogrammer fra nettet
• Google
• MindMeister
• Socrative
• Fotoredigering
• Sociale platforme
• Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest m.fl. 
• E-bøger
• PraxisOnline
• It´s learning

Fra: https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/faa-nye-laesere-med-sociale-medier/

Litteratur-/billed henvisning:
https://mediernesefteruddannelse.dk/kurser/faa-nye-laesere-med-sociale-medier/

Den gode undervisningsvideo, modus og modalitet

Kognitionsforskning 

I kognitionsforskningen ”er der konklusioner, der peger på, at informationer huskes bedre, når de repræsenteres på flere måder, fx billeder og lyd, der understøtter hinanden”, og, ”gennem forskellige former for interaktion, hvor eleverne ”gør” noget med stoffet på forskellige måder”.(Hachmann og Holmboe, s. 55) Altså, vil mine elever bedre kunne huske det de arbejder med, hvis der indgår flere modus i måden det repræsenteres på, og samtidig hermed får lov at interagere med stoffet på forskellige måder. 

Modalitet er måden man forholder sig til stoffet på.

Der skelne mellem 4 forskellige modaliteter. (Hachmann og Holmboe, s. 55)

• Visuelt
• Auditiv
• Kinæstetisk
• Taktilt

Ved at kombinere to eller flere af disse modaliteter, giver jeg mine elever mulighed for at interagere med stoffet på forskellige måder og læring vil ske i processen.

Dette leder naturligt videre til vores opgave, hvor vi skal producere en video til brug i undervisningen.

Flipped Classroom/Learning

Optakt til Flipped Classroom/Learning

Som optakt til undervisningen i Flipped Classroom/learning skal vi medbringe videoer, vi selv har lavet, eller andre videoer vi har brugt i egen undervisning.

FoU udviklingsprojekt
Videoerne jeg har valgt at bruge har jeg lavet i forbindelse med deltagelse i et FoU udviklingsprojekt, hvor vi skulle bruge Flipped learning som vores pædagogiske værktøj. I projektforløbet registrerede vi løbende vores erfaringer i en logbog. Mine elever er GF2-elever inden for det merkantile område.

Målet med Flipped Learning
Målet med Flippe Learning projektet var at give bedre muligheder for undervisningsdifferentiering, og at eleverne skulle være mere aktive i timerne. I kraft af at eleverne skulle se videoerne derhjemme, skulle dette frigive mere tid til at arbejde med opgaver på klassen og læreren skulle gerne få frigivet tid at hjælpe og vejlede eleverne i processen. Endvidere skulle der gerne være mere tid til at give feedback til de enkelte elever.

Blooms taksonomi

Ovenfor skrevne mål falder fint i tråd med Bloom taksonomi (Hachmann og Holmboe, s. 35) Ifølge Blooms taksonomi ændres fokus i den almindelige undervisning sig fra, at eleverne skal kunne ”huske og forstå” til, at de i Flipped learning undervisning skal kunne ”anvende og analysere”. 

Tiden der frigives som følge af at eleverne skal se videoerne hjemmefra, kan nu anvendes af læreren til at differentiere undervisningen og stilladsere (Vygotsky) eleverne i, at nå et højere taksonomisk niveau.