Vidensprodukter og deres vigtighed i forhold til didaktisk planlægning

Vidensprodukter og deres vigtighed i forhold til didaktisk planlægning
– En udfordring i at forstå og kunne reflektere over faglige begreber.

Introduktion og baggrund for valg af udfordring i undervisningen.

Jeg underviser blandt andet i faget erhvervsøkonomi. En udfordring for eleverne er de forskellige fagbegreber, de skal lære at forstå og forklare. Udregningerne er som regel ikke det største problem, da de kan følge de instruktioner, jeg har givet dem.

Som det er pt. giver jeg eleverne en instruktion til det pågældende emne. Jeg forklarer ordene og skriver samtidig notater på tavlen, som de kan notere ned til eget brug. Jeg forklarer hvordan man skal udregne de forskellige ting og vi laver en opgave i fællesskab. Eleverne arbejder herefter selvstændigt videre med opgaverne og jeg går rundt og hjælper dem der har brug for det. Eleverne hjælper også hinanden med opgaverne.

Jeg ved dette er ”Old School”, og vil gerne forny undervisningen, hvor eleverne og de digitale teknologier inddrages aktivt og på en ny måde. Min tanke er, at eleverne skal have en blog, hvorpå de blogger om faget erhvervsøkonomi. Bloggen skal indeholde små videoer som de selv har lavet, hvor i de forklarer de forskellige begreber og bruger dem sammen med udregningerne.

Mit ønske med bloggen er endvidere, at både eleverne og jeg skal kommentere de forskellige blog indlæg. Samtidig hermed skal de oprette etiketter på de forskellige fagord, så de hurtigt kan søge hinandens videoer og forklaringer frem.

Da pensum for faget er meget presset at nå, er der ikke plads til spild tid. Det vi tidligere havde 2 år til at nå, er nu skåret ned til 20 uger. Dette har medført, at der, når skoleforløbet starter, så har jeg en plan klar for hele forløbet. Denne tilpasses selvfølgelig under forløbet, men der er ikke plads til mange afvigelser.

Ud fra de tanker og overvejelser jeg har gjort mig ind til nu, kan jeg se, at tidsperspektivet og rammerne er pressede, men jeg tillader mig at opstille den hypotese, at det må være måde at gøre det på hvis tiden og rammerne er til det.

MindMeister

MindMeister  er her brugt til at skabe overblik over fokuspunkter i forhold til at skulle løse min udfordring. Udfordrinen i at eleverne skal kunne forstå og reflektere over faglige begreber i faget erhversøkonomi.

Det intensiverede undervisningsrum

Det intensiverede undervisningsrum, 2. bølge

Åbne-  og lukkede undervisningsrum
Før de digitale medier blev en fast del af hverdagen i undervisningsrummet var det et lukket kommunikationsrum, hvor "fællesskabet mellem lærer og elever, var beskyttet mod forstyrrelse af skolestuens fire vægge”. (Luhmann, Borgnakke) Der var ikke en masse udefrakommende forstyrrelser, der kunne forstyrre undervisningen.

Med de digitale teknologiers indtog i undervisningsrummet er undervisningsrummet nu åbent for kommunikation og information, både ind og ud af rummet. Der er ikke længere nogen beskyttende vægge, der kan være med til at sikre fællesskabet, idet de digitale teknologier muliggør kommunikation og interaktion uden at det umiddelbart kan ses i rummet. 

De tre bølger

Ifølge Tække og Paulsen sker medieudviklingens overgang i 3 bølger, kaldet ”Det gennemhullede undervisningsrum”, ”det intensiverede undervisningsrum” og ”det kontaktsøgende undervisningsrum”  (Tække og Paulsen, 2015)
Jeg vil her afgrænse mig til at have fokus på ”Det gennemhullede undervisningsrum” samt ”Det intensiverede undervisningsrum”, med fokus på hvordan jeg understøtter min undervisning i forhold til disse bølger.

Den digitale kultur

Den digitale kultur

Den digitale udvikling har bibragt ny kultur ”den digitale kultur”. Grundet muligheden for at digitalisere alle tegn, ”skabes der nye grænser for mediernes samvirken”. (K. Drotner, 2011) Medierne bidrager alle, på en ny måde, til at nå bestemte resultater. 

Den digitale universalitet
Den digitale universalitet gør det muligt at integrere forskellige medier, som man ikke tidligere integrerede med hinanden. Mine elever kan f.eks. blive stillet opgaven at skulle lave en hjemmeside, hvorpå der er tekst, billeder, videoer og henvisninger til andre hjemmesider og div. trykte medier. Her ophæves skellet mellem de klassiske massemedier, telekommunikation og Ikt.

Virtuelle kommunikationsrum

Den digitale kultur er i dag mere kompleks end den tidligere har været, hvilket har medført en øget fokus på brugernes relationer og interaktion med hinanden. Den medierede kommunikationsform har skabt virtuelle kommunikationsrum” (K. Drotner, 2011) hvilket har medført, at folk ikke behøver at være fysisk tilstede for at interagere med hinanden.

Kommunikationskulturernes mediekendetegn af K. Drotner (Redesign AGP)

Væksten i mobile enheder
Dette leder naturligt videre til mine elevers, til tider, manglende nærvær og engagement i undervisningen.
Udviklingstendensen ”Væksten i mobile enheder” (K. Drotner, 2011) har givet eleverne mulighed for at kommunikere over alt og hele tiden, samtidig med, at de meget let kan få adgang til div. andre informationer, videoer m.m. De er måske nok fysisk tilstede i klasselokalet, men fokus kan meget vel være i det virtuelle rum. Netop denne manglende nærvær og fokus på det der sker i klasselokalet medfører visse udfordringer for den daglige undervisning.

Kommunikationskulturernes mediekendetegn

Kommunikationskulturen har ifølge Drotner forskellige mediekendetegn.  Fokus ligger her på kommunikationens form, dens rum og tid, samt den sociale organisering. (K. Drotner, 2011)

Litteraturhenvisning:
Drotner, K. (2011). Mediehistorier. Samfundslitteratur. Side 39-57